”Christian udviklede lige præcis det produkt, jeg havde brug for til min ridebane. Det var super god service, og jeg er meget tilfreds,” fortæller Rikke Karup.

Rikke driver Karuplund Ridecenter. Hun har lige fornyet sin udendørs ridebane og bygget den op med ordentlige materialer, så vand fra regnskyl hurtigt bliver drænet væk fra banen.

En tør ridebane er afgørende for en rideskole, hvor eleverne jo meget gerne skal kunne ride lige præcis den dag om ugen, de har booket uden at sidde fast i mudder. Rikke Karup forklarer:

”Jeg stod og skulle bruge noget ridebanesand, som ville få vand til at løbe fra med det samme, og som også var godt for hestene at gå rundt i hele dagen. Det tog lidt tid, men jeg endte med at finde det hos Stenlille Grusgrav.”

Ridebanesand med de rette egenskaber

I samarbejde med Midtsjællands Entreprenør og Klima v/ Kim Jensen testede Rikke Karup materialer fra forskellige grusgrave. De indhentede en række stikprøver og undersøgte sugeevnen, når de hældte vand på. Det blev det vaskede 0-4 grus fra Stenlille Grusgrav, der bedst levede op til deres krav.

”I Stenlille Grusgrav indvinder de materialer under vandspejlet, og det tror jeg er med til at skabe de gode egenskaber i forhold til at få vandet drænet væk. Det var i hvert fald tydeligt, at det var deres ridebanesand, som passede bedst til Rikkes ridebane,” forklarer Kim Jensen.

God kundeservice

Rikke Karup er godt tilfreds med hele processen og kontakten med Stenlille Grusgrav:

”Christian var meget åben, lyttede til mine krav og gik så ind og skabte lige præcis den blanding ridebanegrus, jeg havde brug for. Han har også efterfølgende ringet og spurgt om det fungerer, som det skal.”

Kim Jensen er også tilfreds med at handle hos grusgraven: ”Det er virkelig nogle fair priser, han kører med derude i Stenlille Grusgrav – og kvaliteten af produkterne er også bare i orden.”

Har du også brug for ridebanesand eller et andet materiale fra Stenlille Grusgrav?

Du er meget velkommen til at kontakte Christian Kalle på mobil 2868 6330 eller sende en e-mail til ckp@stenlillegrusgrav.dk

Besøg Karuplund Ridecenter Midtsjælland