Fra sandkasse til vild natur

Særlige dyre- og plantearter trives i de næringsfattige lag i grusgraven. Dette er med til at styrke biodiversiteten i det vandbaserede økosystem. 

 


I Stenlille Grusgrav er vi med til at beskytte vandbaserede økosystemet – dels ved at genskabe et naturområde, hvor planter og dyreliv trives, og dels ved at genrejse naturlig skov på området.

Flora og fauna i Stenlille Grusgrav:


digesvaler

Digesvaler

Vi beskytter digesvalernes naturlige ynglesteder i grusskrænterne.

Knust beton

Tudser

Vi har både strandtudser og den grønne frø lands bredderne.

Valmuer

Vilde blomster og ukrudt springer hurtigt frem af grusbunkerne.

svane

Svaner

Et svanepar har slået sig ned i en af vores mindre søer.

Verdensmål 6 – Grundvandssøer & vandrelaterede økosystemer

 

 


 

Verdensmål 6 sætter fokus på at “sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt.” og “alle vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer skal beskyttes og gendannes”.

FN definerer biodiversitet som: ”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Med andre ord er biodiversitet alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand.

Hvilken del af verdensmål 6 er Stenlille Grusgrav med til at indfri:

Stenlille Grusgrav er med til at beskytte og gendanne vandrelaterede økosystemer – dels ved at skabe større grundvandsbassiner og dels ved at genskabe en vild natur, hvor planter og dyreliv trives.

Vi står overfor to udfordringer her: for det første at sikre rent drikkevand og for det andet at beskytte biodiversiteten og vores økosystemer.

Grundvandet: Adgang til rent drikkevand og forsvarlig håndtering af vand er grundlæggende for at opfylde folks basale sundhedsbehov. Danmarks grundvand er en helt unik ressource, som vi skal værne om. 99% af alle danskere har grundvand i vandhanerne, som drikkes uden yderligere rensning fra vandværkernes side.

Men vores grundvand er truet af sprøjtegifte. Flere og flere vandværker finder sprøjtegifte i deres drikkevandsboringer, og i nogle tilfælde medfører det, at boringerne må lukkes. Det drejer sig ofte om sprøjtegifte fra landbruget.

Biodiversitet i økosystemer: Knap 2.000 plante- og dyrearter i Danmark er truede og anført på den seneste rødliste over truede og sårbare arter. Nogle af arterne er så udsatte, at de er i fare for helt at forsvinde fra den danske natur.

En grundlæggende årsag til at de er truede er, at de mangler levesteder. De har brug for mere vild natur for at overleve på sigt. Åbent land og fri natur er afgørende for, at mange arter kan finde føde og yngle. Her er det et problem, at mere end 60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsareal og kun knap 10 procent er beskyttet natur i det åbne land: enge, overdrev, heder eller andre naturtyper.

De største udfordringer for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed er, at:

  • Naturområderne er for små og spredt beliggende til at understøtte levedygtige bestande af planter og dyr
  • Naturområderne er negativt påvirket af intensivt landbrug og skovbrug (næringsstoffer, sprøjtegifte, monokulturer og dræning), manglende pleje
  • Fortsat opsplitning og tab af naturarealer.

Hvordan kan grusgraven være med til at imødegå de to udfordringer?

Grundvandet: Grusgravens daglige drift med råstofindvinding danner store grundvandsbassiner på et areal, der tidligere var landbrugsjord.

Råstoffer indvindes under vandspejlet, og dette skaber søer og medfører en begrænset og meget lokal sænkning af vandspejlet (grundvandet). Dette udjævnes i takt med at indvindingen skrider frem, og der sker derfor en yderst minimal påvirkning af vandspejlet.

Fritlæggelsen af grundvandet kan sænke grundvandsreserven med estimeret 0,13 cm. Ingen gødning eller pesticider anvendes på arealet, således at grundvandet bliver ved med at være fuldstændig rent.

Desuden har overvågning af vandmiljøet vist, at søer dannet som følge af råstofgravning er nogle af de mest rene søer, vi har i Danmark. På samme måde kan efterbehandlede grusgrave bidrage til en effektiv grundvandsbeskyttelse og være med til at sikre at vandforsyningerne også i fremtiden er baseret på rent grundvand.

Beskyttelse af grundvandet går hånd i hånd med indvindingen af råstoffer i Stenlille Grusgrav.

Biodiversitet i økosystemer: Stenlille Grusgrav er rig på den biodiversitet, der generelt har for lidt plads i det danske landskab.

”Faktisk er 60% af det åbne lands truede insektarter truffet i råstofgrave, således at visse råstofgrave på landsplan hører til blandt de største hot spots for biodiversitet.” Det skyldes, at grusgrave byder på de levesteder, som er blevet stadig sjældnere i Danmark.

Under råstofindvindingen bliver næringsrigt muldlag skrællet væk, og den jomfruelige råjord uden en masse plantefrø og kvælstof kommer frem. Herefter lægges jorden brak, og det giver plads til langsom naturlig indvandring af forskellige plantearter – især små blomsterplanter trives her (mens det er svært for højtvoksender græsser og urter).

Ovenstående er sammen med varmt sand, sten og grus attraktivt for varmtelskende insekter og krybdyr, ligesom vandhuller med helt rent vand er ideelle levesteder for insekter og padder.

Efter endt brug efterlades Stenlille Grusgrav som vild natur/ et stort stykke åbent land, der yderligere vil fremme biodiversiteten (både dyr og planter) i grusgravens vandbaserede økosystemer. På den måde både beskyttes og gendannes grusgravens økosystem efter brug.

Registreret plante- og dyreliv i grusgravens økosystem:

  • Der er registreret plantearter karakteristiske for hhv. eng samt overdrev, som vurderes kan etablere sig efter endt råstofindvinding og derved skabe værdifulde naturtyper.
  • To af gravesøerne er udpeget til §3-søer.
  • Der forekommer:
    • Digesvaler (fredet)
    • Brun-, syd-, vand- og dværgflagermus (yngler ikke på området, fouragerer)
    • Strandtudse
    • Grøn frø (fredet – må ikke indsamles eller forsætligt dræbes)

De væsentligste beskyttede arter er forekomsten af digesvale og strandtudse. Forekomsten af både digesvaler og strandtudser er betinget af selve råstofgravningen.

Der er også observeret lille lappedykker, toppet lappedykker, gråstribet lappedykker, strandskade, gråand, blishøne, sangdrossel, nattergal, gulbug og rørsanger.

Sandlyng å, der løber langs grusgravens areal, er målsat som et faunaklasse 5-vandløb/ karpefiskevand.

FN's Verdensmål

Bliv inspireret af Vision 2020-30 for bæredygtig brug & biodiversitet i Stenlille Grusgrav og vores arbejde med udvalgte verdensmål.

Trailersalg

Du er meget velkommen til at få fyldt din trailer med udvalgte sand-, grus- og stenprodukter. Se prisliste her

Direkte levering

Vi samarbejder med lokale vognmænd og kan levere materialerne til dig. Du kan også vælge selv at afhente dem.