Stenlille Grusgrav – Kvalitetsmaterialer til private og erhverv

Velkommen til en grusgrav, hvor vi tilbyder grus-, sand- og stenmaterialer, genbrugsstabilt og muldjord.

Vi ligger syd for Stenlille på vejen mod Dianalund.

Find os her

GRUS ER IKKE BARE GRUS!

Stenlille Grusgrav er meget mere end et hul i jorden. Den er rig på råstoffer, som vi indvinder og forædler til de produkter, vi fører. Det er vigtigt for os, at alle vores kunder får gavn af grusgravens produkter. Derfor skaber vi produkter med helt specifikke egenskaber. Det kræver nørderi i kornkurver og teknologi. Det er spændende. Udfordrende. Vi kan godt lide det.

Du er meget velkommen i grusgraven. Vi servicerer både private og erhvervskunder. Vi lægger vægt på at levere en god og personlig service, og vi har altid tid til vores kunder.

Vi gør byggeaffald til en ressource

Ved at genanvende kan vi mindske mængderne af byggeaffald. Det er der både sund fornuft og god økonomi i. Vi gør byggeaffald til en ressource, når vi omdanner gamle mursten og beton til genbrugsstabilt, som er et godt valg til de stabiliserende lag under asfalt, fliser, veje og stier. Vi tager også imod ren muldjord (klasse 0 og 1), som vi oparbejder.

Dette er samtidig et skridt over til den cirkulære økonomi, hvor byggeaffald genbruges i nye produkter. Det mindsker brugen af de primære råstoffer, vi trækker op af jorden. Vi anbefaler vores kunder at bruge genbrugsstabilt, hvor de har mulighed for det.

Prisliste erhverv

Download PDF med gældende prisliste her.

SIGTE- OG RENHEDSANALYSER

Se alle vores analyser af materialerne her.

MODTOG MILJØPRIS 2024

Vi er stolt modtager af en pris for vores indsats med biodiversitet.