Biodiversiteten i Stenlille Grusgrav
Biodiversiteten i danske råstofgrave
Arealerne på mange råstofindvindingssteder rummer de økosystemer og den biodiversitet, som vi har brug for at passe på, herunder bilag IV arter, fredede arter og §3 områder. Dette fremgår af indvindings-tilladelser og VVM-redegørelser.
Nogle råstofindvindingsvirksomheder ligger på arealer, hvor der tidligere var aktiv og konventionel landbrugsdrift med marker, som traditionelt er blevet gødet og sprøjtet med pesticider. Ved overgangen til aktiv råstofindvinding ophørte anvendelsen af gødning og sprøjtemidler på arealerne automatisk. Dette er i sig selv positivt for en øget biodiversitet.
Vores råstofindvinding foretages både over og under vandspejlet. Når der indvindes under vandspejl, vil der ved efterbehandlingen af råstofgraven efterlades større eller mindre søer. Overvågning af vandmiljøet har vist, at søer dannet som følge af råstofgravning er nogle af de mest rene søer, vi har i Danmark.
Dette understreger, at grusgrave kan bidrage til en effektiv grundvandsbeskyttelse og være med til at sikre at vores vandboringer ikke forurenes af nedsivende pesticider.
Aktive grusgrave som lommer for biodiversiteten
Forklaringen på ovenstående er, at råstofgraves næringsfattige arealer fungerer som unikke lommer for
den biodiversitet, der er truet i dagens samfund. De næringsfattige grus- og sandbunde tilbyder levesteder, som er blevet stadig sjældnere i Danmark.
”Når man først har fjernet det næringsrige muldlag, finder man en jomfruelig mineraljord uden en eksisterende pulje af plantefrø og kvælstof. Når denne jord lægges brak, skabes plads for en langsom naturlig indvandring (succession) af planter og mosser, hvor små blomsterplanter trives, mens højtvoksende græsser og urter har svært ved at etablere sig. I kombinationen med rigelige forekomster af varmt sand, sten og grus bliver råstofgravene hurtigt til et attraktivt levested for et mylder af varmeelskende insekter samt masser af krybdyr, som tillige sætter stor pris på gravenes kuperede terræn. Endvidere skabes der – hvis der graves ned til grundvandsspejlet – lavvandede vandhuller med helt rent vand, som er fremragende levesteder for insekter og padder. ”
- Skriver Morten D.D. Hansen i publikationen Råstofhåndbogen fra DI/ Danske Råstoffer.
Aktiviteterne i råstofgrave er netop med til at skabe den dynamik, som fremmer og beskytter naturen. Hvis arealerne blot blev overladt til sig selv, ville de gro mere og mere til, men nu er de aktive arbejdspladser med til at fremme naturen og hjælpe den godt på vej.
Dokumentation af arter
Vi arbejder på at dokumentere den artsrigdom, Stenlille Grusgrav rummer. Det kommer vi til at dokumentere nærmere i de kommende år.
Vi er starter med en simpel observation, hvor vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening afdeling Sorø har registreret registret arter.
Efter en times rundtur havde vi observeret 33 forskellige arter, primært fugle. Hertil kommer den udbredte flora i grusgraven.
- Råger, flere end 20
- Grågæs, flere end 20
- Rød Glente, et fint eksemplar lige over vores hoveder
- Tornsangere, mange i krat
- Munk, omkring 10 på området
- Gulspurve, mindst 3 syngende
- Sanglærker, både i området og i kanten af markerne
- Ringduer, mindst 20
- Solsorte, overalt på området
- Fasan, få, men flere steder på området
- Gråkrager, ca. 10 set og hørt
- Nattergal, sang fint i krattet på østsiden
- Bogfinker, mindst 5 hørt syngende
- Grønirisk, enkelte syngende
- Gærdesmutter, givetvis med rede i granbunkerne
- Hvid Vipstjert, mindst 3-5 par i området
- Digesvaler, mange har slået sig ned i grusgraven, også på helt nye steder
- Rørhøg, et enkelt han gæstede området
- Blishøns, få par på det store område
- Gråænder, 5-10 par på området
- Løvsanger, syngende fra krat
- Gråstrubet Lappedykker, 1 par
- Stormmåger, ca 10 stk.
- Strandskader, 1 par
- Gravand, 1 par
- Gøg, 1 hørt, 1 set
- Knopsvaner, 1 par
- Engpiber, 2 par
- Rørsanger, 1 syngende
- Stor Flagspætte, 1 set
- Sangdrossel, 1 syngende
- Musvit, 1 par
- Hare, 2 stk.
- Grøn Frø, hørt
Rapporten “Råstofgrave, biodiversitet & ESG-rapportering”
Stenlille Grusgrav har bidraget til rapporten Råstofgrave, biodiversitet & ESG-rapportering. Rapporten er udarbejdet af Anette Kalle Larsen og Region Sjælland, og den viser, hvordan råstofindvindere kan rapportere om beskyttet og beriget biodiversitet i tråd med EU’s ESG-lovgivning (CSRD).
Aktive grusgrave rummer et stort potentiale for at styrke biodiversiteten. Denne rapport viser, hvordan råstofbranchens arbejde med at dokumentere biodiversitet og økosystemer kan integreres i ESG-rapporteringen som et forretningsmæssigt aktiv. Den sætter fokus på, hvordan råstofgrave kan bidrage positivt til naturen i et landskab, hvor biodiversiteten er under pres.
Rapporten er tænkt som et praktisk værktøj, der kan bruges direkte af råstofindvindere til at omsætte viden til konkret handling. Du er velkommen til at kontakte os for mere information om emnet.