Salgs- og leveringsbetingelser
senest revideret februar 2020
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle aftaler om køb fra Stenlille Grusgrav v. Christian Kalle Pedersen, Omkørselsvejen 1A, 4295 Stenlille, cvr.nr. 39666367 (herefter ”sælger”). En eventuel fravigelse skal aftales skriftligt.
TILBUD & ORDRER
Et skriftligt tilbud er gældende i 30 dage med mindre andet er angivet. Sælger forbeholder sig ret til mellemsalg.
En ordre er først bindende for sælger, når køber har modtaget sælgers ordrebekræftelse.
GÆLDENDE PRISER
Den gældende prisliste er den, der er tilgængelig på https://stenlillegrusgrav.dk/priser/på tidspunktet for købet. De anførte priser er excl. råstofafgift og moms. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislisten.
Aftale om fast pris kan indgås. Sælger er berettiget til at ændre den overfor køber aftalte pris, hvis der sker ændringer i offentlige afgifter, gebyrer og lignende.
BETALINGSBETINGELSER
Salg af råstoffer fra grusgraven er baseret på vejning ved grusgravens gummiged, når købet foretages. Betalingsfristen er 8 dage netto fra faktureringsdato. Sælger kan kræve kontant betaling.
Sker betaling ikke rettidigt, opkræves rykkergebyr og renter i henhold til rentelovens rentesats. Alle rykkere er samtidig et påkrav og varsel i henhold til inkassoloven, så hvis betalingen ikke sker her, vil der pålægges yderligere omkostninger, idet sagen herefter vil blive sendt til inkasso.
LEVERING
Materialerne læsses på købers lastvogn i løst mål, og mængder opmåles i tons ved hjælp af grusgravens gummiged.
KONTROL VED MODTAGELSE
Inden læsning eller aflæsning skal køber sikre sig at følgesedlens angivelser er i overensstemmelse med bestillingen og foretage visuel kontrol af de leverede materialer.
Ved modtagelse er det købers ansvar at få bestilt de materialer og de mængder, som køber ønsker.
“0-32 knust beton” og “0-32 tegl & beton” er fremstillet af nedbrydningsprodukter af beton og tegl. Produktet er fremstillet med det mest moderne og effektive udstyr, der foruden rotationsknuser omfatter overbåndsmagnet for fjernelse af magnetisk jern og vindblæsning for fjernelse af “lette” urenheder. Det kan dog ikke udelukkes, at jern og andre urenheder kan have passeret rensningen af produktet. Stenlille Grusgrav kan ikke holdes ansvarlig for fund af jern og urenheder i produktet.
Returnering af varer kan kun finde sted efter forudgående aftale, og mod at køber betaler samtlige omkostninger der er forbundet hermed.
REKLAMATION
Eventuelle reklamationer over mængder eller kvalitet skal fremsættes omgående. Køber må ikke disponere over det reklamerede parti eller dele deraf, inden der forelægger en aftale herom.
Alle reklamationer skal ske skriftligt straks efter at køber er blevet opmærksom på en mangel. I modsat fald har køber fortabt sin ret til senere at påberåbe sig denne.
I tilfælde af berettiget reklamation, ombyttes de leverede varer uden beregning.
TVISTER
Uoverensstemmelser mellem partnerne om aftalen, dens opfyldelse eller fortolkning, skal søges bilagt ved forhandling mellem partnerne. Kan parterne ikke opnå enighed, og aftaler partnerne ikke voldgift, skal tvisten afgøres efter dansk ret.