Sten
Vi er leveringsdygtige i sten. Flere størrelser, faconer og farver til pynt, bæreunderlag, stendiger, mure, indkørsler mv.
Stenene er fra naturens hånd afrundede.
Vi servicerer private, entreprenører, vognmænd og gartnere med perlesten, ærtesten, nøddesten og kampesten, ligesom vi også sammensætter specialprodukter, der matcher vores kunders efterspørgsel. Hos os kan du også finde assorterede sten 32-150; dog knuser vi de fleste sten i denne størrelse og anvender dem vores færdigblandinger, bl.a. stabilgrus.
Vi forhandler disse typer af sten:
4-8 Vaskede perlesten
Kan bl.a. bruges til indkørsler og stier.
Stenene er vaskede og fri for urenheder.
8-16 ærtesten
Sten til drænlag eller fundamenter, hvis du skal støbe eller etablere kapillarbrydende lag.
Vi bruger ærtesten i flere specialprodukter, bl.a. støbemix.
16-32 nøddesten
Ideel til bærende lag under kørearealer med tung trafik.
Anvendes også til dræn og faskineanlæg.
+150 kampesten
De helt store kampesten har afrundede former og er gode til et naturgærde.
Du er velkommen til at komme ud i grusgraven og håndplukke dine natursten.
Funktionelle sten til belægning og sten til dekoration
Sten er en vigtig råvare, som du har brug for, hvis du skal bygge nyt, bygge om, anlægge have, stengærde, indkørsel, lave sti eller vej. Vi indvinder, vasker og sorterer sten i flere størrelser. Vi sørger for, at kvaliteten altid er høj og udvalget stort, så du kan udvælge de sten, du har brug for. Fra de helt store kampesten, de mellemstore sten, over ærte- og nøddesten til de fineste sandtyper.
Sten til indkørsler og stibelægning
Vores perlesten 4-8, ærtesten 8-16 og nøddesten 16-32 er både dekorative og skridsikre. De er ideelle til at lægge i indkørsler, på havestier, gårdspladser, kirkegårde eller omkring boliger og erhvervsejendomme. Disse sten er netop så store, at de ikke sætter sig fast i bildæk, ligesom regnvand kan sive ned omkring dem og på den måde ofte afhjælpe oversvømmelser og vandpytter. Både ærtesten og nøddesten bruges til dræn og faskineanlæg.
Kom ud i grusgraven og mærk på stenene, hvis du er i tvivl om hvilken størrelse, du skal vælge til dit projekt.
Unikke kampesten til dekoration eller funktion
Udvælg kæmpe kampesten (+150) fra hedenold, som ligger i mange variationer i vores stenbunker. De er alle unikke i deres farvespil og vil være til pynt og pryd i parker og haveanlæg. Kampesten kan også bruges funktionelt som permanent afspærring af trafik ved veje, gågader eller omkring godser og erhvervsejendomme, ligesom de også bruges som terrorsikring.
Assorterede sten 32-150
Du kan også købe flotte danske natursten, som vi har i assorterede størrelser (32-150 mm). De er ideelle til at opbygge støttemure, stendiger og stensætninger. Desuden tager mange sig tid til at udvælge sten til private eller offentlige haveanlæg og højbede.
Vi har sten i alle størrelser, former og typer. Du kan også finde flotte granitkantsten og chaussesten i mindre mængder – alle assorterede, så kom endelig forbi og kig grundigt i stenbunkerne.
Sten i faste størrelsesintervaller
Når vi angiver stenenes størrelser (fx nøddesten 8-16 mm), så er dette opmålt efter bredden på stenene, og der kan være sten i bunkerne, der er længere end den angivne størrelse. Det er helt normalt og et standardmål, som bruges i alle grusgrave. Du er meget velkommen til at læse mere om, hvordan vi sorterer sten og om forskellen på ærte- og nøddesten i vores artikel “Størrelsen er vigtig – også når du vælger sten.”
Sten er et naturmateriale fra den danske undergrund, og de er alle unikke. Ingen sten vil være 100 % ens, men vores sorteringsanlægs mekaniske processer sikrer dog en ensartethed i stenstørrelserne i hver bunke samt rene materialer af høj kvalitet.
Har du brug for hjælp?
Vi servicerer både private og erhvervskunder, og du er altid velkommen til at kontakte os – både for at købe et af vores standardmaterialer, men også hvis du har særlige krav til dit materiale. Så tager vi en god dialog om det. Ring til Christian Kalle på 2868 6330 eller send en e-mail til ckp@stenlillegrusgrav.dk
FN's Verdensmål
Bliv inspireret af Vision 2020-30 for bæredygtig brug & biodiversitet i Stenlille Grusgrav og vores arbejde med udvalgte verdensmål.
Trailersalg
Du er meget velkommen til at få fyldt din trailer med udvalgte sand-, grus- og stenprodukter. Se prisliste her
Direkte levering
Vi samarbejder med lokale vognmænd og kan levere materialerne til dig. Du kan også vælge selv at afhente dem.
Kvalitetsmaterialer fra Stenlille Grusgrav:
Sand
Modtagelse
Grus
Muldjord
Sten
Vi tilbyder perlesten, ærtesten og nøddesten samt de helt store kampesten.