Fremme bæredygtig økonomisk vækst
Stenlille Grusgrav vil være med til at sikre, at økonomisk vækst kun sker sammen med miljøbeskyttelse og et sundt arbejdsmiljø.
Vi arbejder fokuseret med drift og udvikling af nye cirkulære forretningsmodeller under hensyn til den omkringliggende naturpåvirkning samt arbejdsmiljøet for medarbejdere og samarbejdspartnere.
Cirkulær udvikling & arbejdsmiljø i Stenlille Grusgrav:
Energiforbruget
Produktiviteten øges i takt med energibesparelser.
Innovation
Tager initiativ i udviklingen af nye cirkulære modeller
Arbejdsmiljø
Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Verdensmål 8 – Anstændige jobs & bæredygtig økonomisk vækst
Verdensmål 8 sætter fokus på “højere økonomisk produktivitet gennem teknologisk opgradering og innovation”, “afkoble vækst fra miljøforringelse” samt “beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme et stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere”.
Udfordringen: Mindske presset på jordens ressourcer
For at mindske presset på jordens ressourcer er der behov for højere produktivitet underhensyntagen til miljø og natur omkring os. Vi er nødt til at udvikle nye cirkulære forretningsmodeller, der genbruger og genanvender råmaterialerne, og reducerer energiforbruget i takt med at produktiviteten øges.
Sådan imødegår Stenlille Grusgrav udfordringen
En højere produktivitet er ensbetydende med at grusgravens produktion og indtjening stiger uden at fremtidige generationer stilles ringere end den nuværende generation.
Opfyldelse af dette verdensmål hænger også tæt sammen med den øvrige klima- og miljømæssige indsats i grusgraven, jf. beskrivelserne under verdensmål 6, 9 og 12, herunder fremme af salget af genanvendelige materialer.
-
Vi kortlægger grusgravens dieselolieforbrug og måler det i forhold til produktionsapparatets kapacitet
-
Vi styrker biodiversiteten, herunder et rent vandmiljø, også når produktiviteten øges.
-
Vi har inkluderende arbejdsprocesser og fremmer et miljø, hvor vi snakker om tingene i en åben dialog
-
Vi søger for altid at have en ryddelig arbejdsplads og sikre flugtveje
-
Vi udarbejder konkrete handlingsplaner på baggrund af vores APV’er
-
Vi afsøger konstant markedet for mulig håndtering af flere genanvendelsesprodukter
-
Vi arbejder med videregående forædling af blandt andet muldjordsprodukter samt genbrugsgrus.
FN's Verdensmål
Bliv inspireret af Vision 2020-30 for bæredygtig brug & biodiversitet i Stenlille Grusgrav og vores arbejde med udvalgte verdensmål.
Trailersalg
Du er meget velkommen til at få fyldt din trailer med udvalgte sand-, grus- og stenprodukter. Se prisliste her
Direkte levering
Vi samarbejder med lokale vognmænd og kan levere materialerne til dig. Du kan også vælge selv at afhente dem.