Du skal vide hvad, du skal bruge dine sten til. Så bliver det meget lettere at vælge, om du skal køre hjem med ærtesten 8-16 eller hellere nøddesten 16-32 fra Stenlille Grusgrav. Du er altid meget velkommen til spørge, hvis du kommer i tvivl.

Der findes sten i alle størrelser, og her i Stenlille Grusgrav er vi meget præcise, når vi sorterer (sier) vores stenprodukter. Vi fører alt lige fra de fineste sandtyper, over ærte- og nøddesten til de helt store kampesten.

Alle sten sorteres gennem sortéranlæg

Vores sortéranlæg (som også kaldes et sold eller en si) opdeler stenene i forskellige intervaller. Et materiale i størrelsen 0-16 mm er ensbetydende med, at materialet kun indeholder fine småsten, som på deres smalleste flade måler max 16 mm.

Alle de sten, som kommer en tur gennem sortéranlæggets gummibånd, føres afsted og ender på en rist med firkantede huller på 16 * 16 mm. Alle sten på 16 mm eller mindre falder igennem denne rist, mens de større sten kører videre på gummibåndet til den næste rist med et større sold.

Så enkelt foregår sorteringer af alt materiale i hele grusgravsbranchen.

Hvad er forskellen på ærtesten og nøddesten?

Vi sælger ærtesten 8-16, hvilket betyder, at størrelsen på vores ærtesten ligger fra 8 til 16 mm. Dette måles altid ud fra stenenes bredde uafhængigt af hvilken grusgrav, du handler i. Det betyder, at der godt kan være sten imellem som er længere den 16 mm., for der vil altid være en vis variation i størrelserne.

Ærtesten 8-16 har en perfekt størrelse til at lægge i din indkørsel, fordi de netop er så store, at de ikke sætter sig fast i bilernes dæk. Samtidig er de så små, at de er lette at rive til en jævn flade, hvis de skulle blive dækket af blade eller andet nedfald. Ærtesten 8-16 udlægges også i parker, på kirkegårde, omkring bygninger og på gangstier, ligesom de også bruges, når der lægges dræn ved fundamenter.

Nøddesten er tungere og mere faste

Vi sælger også nøddesten 16-32, som jo så størrelsesmæssigt ligger i spændet fra 16 til 32 mm. målt ud fra stenenes bredde. Der vil derfor være sten imellem, der er længere end 32 mm. målt ud fra deres længste flade. Det er helt naturligt, og vi kan garantere, at de altid bliver adskilt korrekt og enartet, når vi kører dem gennem vores sortéranlæg.

Nøddesten 16-32 er ideelle til de bærende lag under veje, på gårdspladser, parkeringsarealer og omkring erhvervsejendomme. De er tungere og ligger lidt mere fast end de lidt finere ærtesten. De bruges også til dræn og faskineanlæg.

Lad os guide dig til den rigtige størrelse

Du er altid velkommen til at spørge os, hvis du er i tvivl om stenenes størrelse. Det kan være en god ide at tage en håndfuld sten med, hvis du (eller din nabo) allerede har nogle derhjemme, som du er interesseret i. Du er velkommen til at hente selv, men vi kan også arrangere levering for dig.

Kontakt Christian Kalle på 2868 6330.